top of page
  • Writer's pictureKenn Schmidt Nielsen

Diego, Diego, Diego Maradona.

Ved ikke helt hvordan jeg skal starte denne gang. Nej har ikke mødt “GUD” men jeg havde en fantastisk oplevelse.



Andres fra 11scout var på job, og jeg var med da vi havde planer efter han havde færdiggjort sit formiddagsjob. Han arbejder hos sin far der har en “lille fabrik” som han sagde inden jeg blev lukket ind i selve fabrikken. De laver tryk og broderi på tøj osv. Hvilken fantastisk oplevelse, lige noget min kære moder ville nyde at opleve. Pludselig stod jeg mellem de vildeste broderi maskiner. I stuen er der broderi afd, på første sal en form for tryk, og på 2 sal endnu en men dog en anden form for tryk. En lille fabrik min bare.. De havde, når der var aller mest at lave, et sted mellem 40-50 medarbejdere, de fleste i tryk og broderi afd. Jeg fik vist hilst på alle mand, incl Andres Senior. Flink mand, og man kan godt se hvorfra Andres har sit venlige væsen. Efter besøg og da Andres var færdig med dagens gøremål, ja så er vi tilbage til GUD.


Diego Armando Maradona. Selveste fodbold GUDEN. eller det tætteste man kommer på en sådan i mit lille univers. Andres havde fortalt at vi måske kunne tage en tur forbi hvor Diego startede hele hans fantastiske fodbold karriere. Nemlig i klubben Argentinos Juniors. Argentinos er kendt for at have udviklet kæmpe spillere igennem tiderne. Efter en tur rundt på deres anlæg, og en times træning hvor vi så deres U16, siger Andres. “måske vi skulletage en tur forbi deres stadion på vejen hjemad”. Og så er det en af de største dage i mit pludselig begynder. Vel henne ved stadion får vi parkeret. Stadion ligger midt i et noget brugt kvarter, og de fleste naboer, har vel ca 25 meter til de står på banen. Meget hyggeligt. Der var en dør åben og Andres siger.. Lad os lige tage en tur rundt om så skal du bare se… På alle vægge rundt på ydersiden af stadionet var der malet div tegninger. De fleste indeholdte GUD. Vi så den træner der skulle være den person der havde Diego i det meste af hans opvækst. Han var fint aftegnet stående op af et træ. Fantastiske disse tegninger. Og Andres kunne ALLE historierne. Vel rundt om stadion var jeg begyndt at blive helt høj. Tænk at jeg var her, her hvor selveste GUD spillede sine første profkampe, og det meste af hans ungdomstid. Vi gik hen til den føromtalte dør, og døren var stadig åben og Andres sagde.. Vi må hellere lige spørge om vi kan komme ind og se.. Vi gik ind.. Og så sker det…. Estadio Diego Armando Maradona. Hvor sindsygt er det lige at have et stadion opkaldt efter sig.. Det viste sig at man gerne måtte gå ind, mod betaling af hvad der svarede til 26 kr. Andres gik hen til en ældre mand og fortalte at vi var her pga mig, en dansk fan der rejste hele verden rundt for at kigge på fodbold. Jeg stod med pengene fremme og var klar til at betale den gode mand. Ret skal jo være ret og det var en pris jeg helt sikkert gerne ville betale. Så var det som fanden tog ved den gode mand. Senor Dinamarca. Welcome. No Money ! Sagde han stolt. Og så startede den helt store private tour af stadion ellers. De havde, for ganske nyligt lavet et museum under den ene tribune med hjælp fra deres mange fans. Fansene var sågar igang med at male stadion i de rød/hvide farver. Alt hvad der var på dette museum var skænket af fans og andres i og omkring klubben. Der var så meget historie i dette lokale, ja på hele stadion.. Jeg må sige det ramte mig virkelig hårdt. Hele min opvækst har jeg været fanatisk med Diego, og nu fik jeg set og rørt noget den gode mand havde været inde omkring. Ja, i syntes sikkert jeg er tosset, og “so be it”. Jeg var “hjemme” hos GUD. Jeg så hans støvler, hans 1. Prof kontrakt, hans 1. Pokal, en hel del billeder fra hans opvæks…og hans trøjer. Og nu er det at tingene smelter sammen. — Ja trøjen ligner storklubben Lille Hema´s trøje. Lidt sjovt ikke sandt.

Er det Lille Hema´s trøje eller ????

Han scorede  hele 116 mål i 166 kampe i løbet af de fem sæsoner, han spillede for Argentinos Juniors. Han er dermed topscorer i den argentinske liga. Som en hyldest til Maradona har Argentinos Juniors ændret navnet på deres stadion som nu bærer. Jeg fik lov til at se omklædning, sidde på trænerbænken, betræde selve banen, sidde i lokalet hvor der er holdt alskillige pressemøder. Diego var ALLE vegne. Af andre store spillere kan tillige nævnes Redondo, diegos lillebror og hans fætter. Jeg havde den vildste oplevelse her, jeg var høj af bare at være her. Og den gode mand der viste os rundt fortalte meget livligt omkring det hele. Hvilke historier. Jeg fik købt en af deres nuværende træningstrøjer, og så spurte den gode mand. Senior Kenn, do you want something very special.. Jeg havde jo set rigtigt meget specielt her, så jeg tænkte… Mmm. Yes please sagde jeg venligt. Så gik han om bag en pult og rev en rød trøje frem. Den havde jeg set på et af de mange fotos af Diego. Det var godt nok en kopi, men det var den trøje Diego debuterede i, i den Argentinske 1. Div. Jeg fik næsten tårer i øjnene.. Den vil jeg bære med stolthed sagde jeg til den gode mand. Efter lidt mere end et par timer stod vi atter udenfor stadion. Jeg vendte mig og kiggede på dette stadion med plads til ca 6 – 8.000 Wauw, tænk at et sted så simpelt, kan give mig så meget tænkte jeg, og så skreg jeg ellers Diego,Diego,Diego Maradonaaaaa! Andres gemte sig bag et træ og kiggede på min.. LOCO !!! sagde han bare… lol – Se alle fotos her. Hvilken fantastisk dag. Først på besøg hos Andres og hans fars “lille fabrik”, så lidt træning, og afslutning “hos GUDEN” over alle. Verdensklasse. Jeg var høj i flere timer efter det besøg. Fantastisk oplevelse.

Club Atlético Argentinos de Vélez Sarsfield


Vi var blevet inviteret ud til Club Atlético Argentinos de Vélez Sarsfield, som er en af de helt store klubber i Argentina. De skulle være meget langt fremme mht ungdomsudvikling, og de skulle efter sigende osse have et super anlæg, så både Andres og jeg glædede os til dette. Andres hentede mig kl 07:30 og så var der ellers en lille time til anlægget. Vel ankommet fik vi lov at vente i bilen, da det regnede ganske kraftigt. Og det lynede osse så de havde udsat deres træning. Da der atter var hul til solen, mødtes vi med Marcello som var deres technical director for deres ungdoms afd. Afdelingen var på ca 250 spillere i alderen 14-23. Det er måske lidt flere end normalen. Så vi fik ellers en rundvisning i en af deres golfbiler. Anlægget var virkelig stort. 9 baner, hvoraf 2 var til 1.sen. De stod snore lige de fleste af dem, men de kunne ikke helt bruge dem pga de sidste dages regn. Jeg fik set en del træning,og vi fik snakket en masse fodbold med Marcello. Han havde tidligere været inde i Boca’s ungdoms akademi, men var rigtig glad for hans skifte, for som han sagde… Ingen har et anlæg og en struktur som vores.. Uden at have set Boca, vil jeg osse sige at det her, hos Velez, er svært at slå. Rigtigt fedt anlæg, som helt sikkert har kostet kassen. Se lidt fotos her Efter endt formiddag var det atter retur mod Buenos Aires og området Pamermo Soho hvor jeg nu havde en lejlighed. Skal man til Buenos Aires, så skal man bare bo i Palermo, der er sku hyggeligt, og der er lækre butikker fra alle de store brands. Bestemt stedet at bo.

Nu var det tid til at komme videre, mod brasilien og SaoPaulo Jeg skulle flyve kl 18 fra den lokale lufthavn i BA. Andres syntes han ville følge mig godt på vej så vi tog en taxi fra Palermo Soho. Lufthavnen var lige om hjørnet… NOT. De havde lukket for 2 af de 3 mulige tilkørsler hvilket gjorde at vi måtte køre rundt i næsten en time inden vi NÆSTEN var fremme. Der var sket en ulykke længere fremme, hvilket gjorde at Andres og jeg måtte gå den sidste km. Skod. Ligenu sidder jeg i flyet fra Montevideo til Sao Paulo. Det var kun en forsinkelse på 1 1/2 time.. Oven i det måtte jeg betale hele 102 dollars for at få min baggage med.. Herfra skal jeg lige sige at I aldrig skal, hvis I kan undgå det, rejse med Pluna som er et flyselskab fra uruguay. Deres fly er super lækre, men deres service stinker… De har ikke styr på noget som helst og jeg er fakrisk overrasket over at være nået så langt her.. Ha ha. Om kort tid er jeg i Sao Paulo i Brazil.

Nu er jeg ankommet til Sao Paulo, og endnu engang kom jeg ud for lidt på turen hertil.

Jeg viste jo at jeg ville ankomme meget sent, ca kl 01:00 lokaltid, og havde derfor booket et billigt hotel i udkanten af Sao Paulo (herfra SP). Jeg ankom med Taxi til hotellet, som viste sig ikke at være helt som ventet. Det var et Motel, hvilket på disse kanter betyder “lette damer”.. ha ha. Jeg fik dog et fint rum, og faldt hurtigt omkuld efter rejsen. Næste formiddag tog jeg atter en Taxi til det hotel jeg har booket de næste dage fremtil Tirsdag. Da taxien kom sad der en tudse gammel mand bag rattet. Jeg tænkte ikke rigtig over dette før han satte bilen i gear. Hold da kæ.. Denne gamle mand kunne SLET ikke køre bil. Hvorfor, og hvordan kan han have kørekort. På vejen gennem SP som jo er KÆMPE stor (Verdens 3. største by), formåede han at køre ind i hele 2 andre biler.. Jeg kom dog intet til, men tjek fotoet her og Videoen her så forstår I nok min bekymring undervejs. Jeg kom frem til hotellet efter 2 sammenstød, og har nu været her de sidste dage. Jeg har været turist som jeg plejer, se fotos her, og jeg har tilbragt tid i selskab med Denis og hans kæreste som begge snakker perfekt engelsk. Camila, Denis kæreste har boet i US under hele hendes uddannelse, og Denis, som jeg mødte under mit besøg i Ajax Amsterdam, er en super fyr. Han arbejder stenhårdt på at få mig ind i både Santos FC og Sao Paulo FC. Udover dette, er der en mulighed for at jeg får adgang til selveste det Brasilianske landsholds træning i Futsal. Noget jeg ser frem til med spænding.

Nu vil jeg, med hjælp fra ViaPlay, se SuperBowl på TV3+.

Fra SP.. Kenn

Comments


bottom of page