Rio. Karneval, hold da kæ.. En fest !!!!
Jeg valgte at tage til Rio lidt før jeg havde planlagt, og ankom derfor den 10 feb med bus fra Sao Paulo. Jeg kunne have fløjet billigt, men ville gerne se lidt af det store land. Busturen var en fornøjelse. Vip bus med super lækre sæder. Selve turen tog ca 7 timer. Vel ankommet i Rio, havde jeg booket en lejlighed til Morten og Jeg. 2 soveværelser, og ganske okay beliggenhed på Copacanana stranden. Rio er opdelt i områder, hvor strandene spiller ind. Der er Flamingo stranden, Botafogo, Leme, Copacabana, Ipanema og Leblon blot for a nævne de mest kendte. Under selve karnevallet, som varer 5 dage, plus lidt optakt, og lidt afrundning, sker der noget i HELE byen. Blot for at nævne lidt, er der udover selve karnevallet som afholdes i det såkaldte “SamboDromo” (stedet hvor det helt store optog foregår) osse ca 400 såkaldte “blocks”. Disse blocks er gadefester, hvor folk samles og fester igennem. Det siges at Rio vokser med ca 4 millioner under selve karnevallet. Disse gadefester er af forskellige størrelser. Nogle små hvor der bare står nogle kæmpe højtalere og blæser musik ud i gaden, og så de store blocks hvor en dobb bus med højtaler forneden, og et band med lækre “mulata” tøser foroven. Alle har deres egen musik, som alle er samba inspireret. De største af disse blocks samler ofte både 1 og 2 mill mennesker. Morten og jeg var jo selvfølgelig at finde på både de små gadefester, og på de store og en af disse, nemlig AfroReggae block, var der ca 750.000 mennesker på stranden og i gaden på Ipanema. Hvilken fest… Det vildeste jeg nogensiden har været med om. Se det forstår de altså i Rio.. FEST !… Jeg kan kun sige… Roskilde go home !, sorry. Karnevallet er fredag til tirsdag, og vi var på alle dage, og godt brugte da karnevallet var overstået. Jeg havde købt adgang til det helt store karneval som var optoget i SamboDromo om Mandagen. Karnevallet er jo en konkurrence hvor ialt 20 samba skoler i 2 ligaer, kæmper om store pengepræmier. Alle i Brasilien har deres favorit sambaskole, og de er opdelt i 2 divisioner. 2. Div med 7 skoler der kæmper om 2 oprykninger til superligaen, og 13 sambaskoler der kæmper om titlen, og om ikke at rykke ud af SuperLigaen. Morten og jeg var så heldige at se vinderen af karnevallet da vi om Mandagen var på tribuen i sektion 6 i SamboDromo. Vinderen blev nemlig Tijuca samba Escola. Hver af disse samba skoler, der er med i disse optog, har ca 5.000 deltagere i hver deres optog. De skal igennem SamboDromo indenfor 75 min og bliver undervejs bedømt af et dommerpanel. Inden karnevallet troede både Morten og Jeg det blot var en fest, men nej, det er en virkelig hård konkurrence. Og hvilken fest det var at sidde på tribuen. Vi fik taget omkring 450 fotos, og en masse film, som jeg lægger online når jeg får en ordenlig netforbindelse. Promise! Morten har vist allerede lagt lidt op på hans face, og kender jeg ham ret, er det foromtalte Mulatas pigerne. Efter endt karneval og selvfølgelig besøg hos både kristus figuren som står højt over Rio, og en tur op på Sugar Loaf, var det hele pludselig overstået. Øv øv. Fredag d 24 feb. Satte vi begge kurs mod Sao Paulo. Morten med fly, og mig med bus. Morten skulle mellemlande i Sao Paulo inden han skulle mod London og derefter Kastrup, og jeg valgte at tage turen om natten i føromtalte VIP bus til den nette sum af 129 R$ som svare til ca 500 Dkr. Derved sparede jeg tillige en overnatning, og spare er jo ikke noget jeg har gjort under opholdet i Rio. Priserne er tårnhøje i og omkring karnevallet, ligesom de er det i og omkring nytåret som jo osse er en kæmpe fest der gerne samler 3-5 millioner mennesker i og på Copacabana stranden. Blot for at nævne lidt priser, så måtte jeg slippe 4000 R$ (13.000) for en uge i en lejlighed, som bestemt ikke var noget specielt. Øllet kostede dog kun ca 10 Dkr ved de mange gadefester, så det var til at klare… Og vi, Morten og Jeg, fik vist en hel del af disse i de 12 dage Morten var der. Men hvilken fest, dette karneval… Bestemt ikke sidste gang jeg er at finde der.. Vel tilbage i Sao Paulo, havde jeg håbet at de 3 kontakter jeg har her, kunne skaffe mig ind i et par klubber, men som tidligere, har jeg måtte erfare at jeg intet fodbold får set i Brasilien. Jeg har sendte intet mindre end 26 mails uden at få et eneste svar retur, og kontaktet og snakket fodbold med alle jeg har mødt her i Brazil, men nej…. Det er umuligt at komme igennem. Nu er det jo ikke den store videnskab, men de åbner bare ikke døren, og de kontakter jeg havde stor lid til, fejler total. Jeg har derfor opgivet, altså fodbolden…, og tager det som det kommer, hvilket har givet mig en masse fede oplevelser istedet. Er dog skuffet over det ellers så fodboldtossede land må jeg sige… Ligenu, er jeg i Foz do Iguazu, som er et af de syv vidundere i verden, og hvilket et… Et gigantisk vandfald på grænsen mellem Argentina, Paruguay og Brazil. En fyr der stod ved siden af mig idag beskrev det meget godt da han på engelsk sagde. Det i jo Niguragua på epo dette her. Sindsyge kræfter.. Naturen bestemmer virkelig her må jeg sige. Idag var jeg først en tur i en stor fuglepark hvor jeg personligt fik snakket med en del af de mange vilde fulge der lever i og omkring amazonen, de fleste af disse er jo papegøjer og derfor snakken…., og var så ellers ved dette vandfald. Fantastisk oplevelse. Jeg fik dog kun set vandfaldet fra den Brasilianske side, og har ladet mig fortælle at den Argentinske side skulle være endnu mere fantastisk. Jeg tænker bare.. Kan det jeg så idag stikkes.. Næppe, men det ved jeg meget mere om imorgen.. Jeg glæder mig ihvertfald til at se “Devil’s throat” fra den anden side… Jeg fik da osse lige besøgt Paraguay, så nu kan jeg tillige krydse det af på verdenskortet.
Iguazú/Iguaçu-vandfaldene Iguazú/Iguaçu-vandfaldene (på portugisisk: Cataratas do Iguaçu, på spansk: Cataratas del Iguazú) er vandfald fra Iguaçu-floden på grænsen mellem den brasilianske stat Paraná (i den sydlige del) og den argentinske provins Misiones, og ligger i den brasilianske Iguaçu Nationalpark og den argentinske Iguazú Nationalpark. Størstedelen af vandfaldene er på argentinsk område, mens det bedste udkigspunkt befinder sig på brasiliansk område. Navnet stammer fra guarani-ordene í (vand) og guazú (stor). Iguazu Falls regnes blandt verdens mest vandkraftige vandfald. Faldhøjden i Iguazu Falls er 70 meter, – enkelte steder op til 82 meter, og vandfaldet breder sig over næsten 2,7 kilometer, heraf med vand der fosser ud over kanten på 1,8 kilometer, via de 270 enkel fald. Hvor det størst enkle fald, kaldes Devil’s Throat (djævlens gab/svælg) og er ca. 300 meter. Der fosser i gennem snit 5000 tons vand i sekundet i gennem Iguazu Falls, men dette tal dækker over perioder med stor vandmængde 12 750 kubikmeter, mens der kan være andre perioder med næsten ingen vand, – og andre perioder hvor det har været udtøret, som tilfældet var i 28 dage i 1978. Det anbefales at se det både fra den argentinske side – hvor det er vildt og voldsom, og fra den brasilianske side hvor der er smukt. Ved vandfaldene ligger en anden turistattraktion nemlig vandkraftværket Itaipú. Iguazú Nationalpark og Iguaçu Nationalpark kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1984 henholdsvis 1986. Fredag flyver jeg retur til Sao Paulo på et kort stop, inden jeg lørdag kl 19:40 lokaltid, sætter mig i flyvet mod Miami USA, med mellemlanding i Lima, Peru. Jeg starter med 4-5 dage i Miami Beach, inden jeg lejer bil og bevæger mig nordpå mod New York. En køretur der gerne skulle tage 6-8 uger, med en masse university, high school og klubbesøg undervejs. Bliver dejligt at se noget andet, mere hjemligt. Jeg tager nok et smut hjem, når jeg er ankommet til the big apple, så jeg kan være tilstede ved min nevøs konfirmation den 4 maj.
Ha det rart. Kenn
PS. Grunden til den lange pause i indlæg skal ikke ses som kun fest, da jeg først igår fik netadgang. Beklager…! Og denne gang er det kun tekst, da jeg kun har min skod iPad. Sorry !
Comentarios