top of page
  • Writer's pictureKenn Schmidt Nielsen

Møde og træning hos akademiet i KCR Genk


Torsdag aften stod den på træning hos KCR Genk – eller som klubben hedder : Koninklijke Racing Club GENK. Du kan e mere om selve klubben på deres hjemmeside. GENK. KCR Genk ligger PT nr. 1 i den Belgiske Jupiler Pro League.

Denne torsdag aften trænede deres U11/U12/U13/U14/U16 og U17, specielt deres U12 var noget helt specielt. Rigtige fine øvelser på hele anlægget. Genk’s akademi ligger lige overfor Genk’s hjemmebane : Cristal Arena som er bygget i 1999 med plads til 24.600. Et kort over deres område kan ses her. Her kan du læse mere om deres akademi : GENK

Genk har ca 200 spillere på akademiet, fordelt på 16 hold fra årgang U7 – U19. Efter besøg ved træningen, tog jeg lige en tur forbi deres stadion bane(altså den lige udenfor selve stadion). Her spillede Genk mod Westerlo. Det er sådan i belgien at de hold der spiller i Jupiler Pro League, også spiller mod hinanden i deres “Reserve liga”, og tillige mødes klubbernes ungdoms afd mod hinanden. Genk har valgt ikke at have et 2. hold (reservehold), men derimod at have en stor U21 trup, og lade dem spille disse reservekampe OG deres U19 kampe. Man må i “reserveligaen”, kun bruge 3 mand fra 1.sen, hvilket giver de unge spillere en god mulighed for at vise sig frem, og ikke mindst, prøve at være med på højt niveau.

Fredag formiddag stod den så på møde med Akademi Direktøren : Roland Breugelmans. 3 timers møde hvor vi fik snakket en masse fodbold, og jeg var meget klogere på hvorledes de gør tingene hos Genk, og ikke mindst hvilke tanker de gør sig. Det der sprang mig mest i øjnene var nok deres politik omkring unge spillere omkring deres 1. sen. Først vil de MEGET gerne bruge dem fra eget akademi, og de får virkelig muligheden for dette da deres 1. sen trup er meget smal, og derfor bruges der..hold fast.. 5-6 mand HVER dag i træning med 1.sen fra U21/U17. Ja hvis der er en på U16-U15, så får han tillige muligheden omkring træningen. De har bl.a en spiller på kun 16 år der allerede har fået debut.: Anthony Limbombe.  En anden ting var at de , hvis en spiller ikke er slået til INDEN han er 20 år, vælger at lade ham gå… Deres politik omkring unge spillere, gør da også at der er hele 10 mand ud af deres 25 mands trup(incl 4 keepere) som er fra EGET akademi, og hele 4 spiller næsten hver gang Jupiler Pro League. Deres keeper er blot 18 år hos 1. sen. Rigtigt godt at høre for en ungdomstræner som mig… lol.

Lørdag står den så på kampe. Først tager jeg Genk som spiller hjemme mod Westerlo (igen den samme modstander som 1. sen og reserverne møder). Her spiller deres U13 og U14 kl 10:30, og deres U17 og U19 kl 13:30. Jeg tager dog kun U13 og U14, da jeg skal tilbage til Standard Liege’ og se deres U17 og U19 kl 14:00. Håber tillige jeg kan få billet til Standard Liege’ 1.sen lørdag aften, hvor de hjemme møder Eupen.

Næste ue ser lovende ud, med besøg hos JMG akademiet, Ajax og muligvis PSV. Spændende.. Håber planen holder.

God weekend herfra de Belgiske.

bottom of page