Hawaiiiiiiii — Verdensklasse !!!

Så kom jeg til Honolulu, Hawaii på øen Oahu midt ude i ingenting. Staten Hawaii, består jo som bekendt af et antal øer, nærmere bestemt 8 styks, og jeg har været på 2 af disse. Jeg startede ud med at flyve fra LAX til Honolulu, hvor jeg tilbragte 3 dage, inden turen gik videre til Hawaii, eller Big Island som de lokale osse kalder den på disse kanter. Og hvorfor nu Hawaii. Jo, 2 grunde til dette. Jeg mødte Marc, en gut fra Frankrig, ved NSCAA konferencen i Indianapolis. Marc er assisterende coach på University of Hawaii. Her sagde han at jeg da var mere end velkommen til at komme forbi hvis jeg havde lyst. Mmm Mon ikke. Og så viste det sig rent faktisk at være billigere at lave et stop på øerne, på vej til New Zealand da jeg undersøgte priser på billet fra Los Angles til Auckland. Så det blev aldrig en svær beslutning at tage. Og her er jeg så. Aloha… De første 3 dage gik med at se Oahu, hvor jeg kørte øen tynd i min leje bil. Øen er ikke særlig stor, men der bor stadig flest her på netop denne ø. Hvorfor skal jeg ikke gøre mig klog på. Honolulu er faktisk en storby, med knap 400.000 fastboende. For ja, der er mange besøgende. Alle vælger Honolulu, hvilket jeg ikke helt forstår nu da jeg har været på The Big Island. Efter 3 dage, fløj jeg den lille tur på 45 min til Øen Hawaií, eller Big Island. Her tilbragte jeg en lille uge, og hvilke dage… Det blev nogle af de bedste dage på denne tur. Jeg fik set nogle steder jeg ikke troede muligt. Skal man til Hawaii, så sørg for at komme hurtigst muligt til Big Island. Og selv 7 dage er ALT for lidt. Jeg nåede ikke at svømme med delfiner, og se hvaler, hvilket jeg må have til gode til når TO kommer på besøg i Australien sidst i Marts. Nå, tilbage til oplevelserne. Jeg startede ud med at køre en tur ned til kysten hvor man sidst havde vulkanudbrud. DVS, der har siden Jan 1983, været aktivitet på en af de mange vulkaner på Hawaii, og derfor ser landskabet HELT fantastisk. Jeg gik rundt i flere timer, spiste min medbragte mad, og havde det bare fantastisk. Tænk at moder jord, kan lave noget så vildt. Man kigger på noget forstenet lava, og vrider så hovedet 2 grader, og ALT er anderledes. INTET er ens. Alt ser forskelligt ud. Det var en af de bedste oplevelser jeg endnu har haft. Jeg skulle virkelig tag mig selv i ikke at blive der i dagevis. Desværre, kan man ikke komme helt tæt på den flydende lava, da de holde en på afstand pga faren. Men jeg så det dog senere, men mere om det senere. Dagen efter tog jeg atter bilen og kørte tilbage til vulkanen, men denne gang til Hawaii Volcanoes National Park, se her på deres hjemmeside , hvor jeg så selveste Kilauea, eller Mama Pele´som hun osse kaldes. Man kan køre rundt i det meste af parken, og rigtigt få en fornemmelse af hvor stor denne ene vulkan rent faktisk er. Man kan iøvrigt se min rute rundt på øen herunder.

Og som sagt, har Kilauea været i konstant udbrud siden Jan 1983. Ikke sådan at den sprøjter lava op i flere meters højde, men der har flydt lava ud i havet siden 1983, hvilket har gjort at øen bare vokser dag for dag, og lava har da osse ødelagt 130 huse siden 1983, huse der lige lå lidt for tæ på, eller lå på lavaens vej mod havet. Efter at have tilbragt igen mange timer, satte jeg mod Black Sand Beach, hvor sandet er, ja du gættede det, sort. Herefter gik turen til det sydligste punkt i USA, og til Green Sand Beach.. og igen gættede du rigtigt, her er sandet grønt. En af kun 2 strande i verden der har dette grønne sand. Herefter tog jeg yderligere nordpå og overnattede i Kona, som er det helt perfekte bade sted hvis man er til denne form for ferie. Nu havde jeg jo lige været i Mexico på badeferie, så jeg valgte ikke at bade denne gang. Dagen efter tog jeg videre nordpå hvor jeg havde læst mig frem til at der skulle være et par af de mange dale på øen. Og hvilket syn der mødte mig. Når man sådan køre rundt på øen, oplever man virkelig hvor forskellig den er. Efter sigende skal der være 13 klima zoner på jorden, SE HER, og man kan finde ikke mindre end 11 af disse på denne lille ø som vel er på størrelse med sjælland uden jeg ved det med størrelsen med sikkerhed. Helt fantastisk at køre fra det ene klima til det andet indenfor minutter. De har sågar en tør, og en våd side af øen. Hilo, ligger på den våde, og kan få op til 200 mm på en mdr, og den tørre side, Kona, som får 50 mm om året. Men skøn ø at bevæge sig rundt på. Vel tilbage i Hilo efter besøg på div lookouts, og det var tid til en slappe dag. Søndagen glemmer jeg nok aldrig. Hold da Kæ.. hvor var det vildt. Jeg havde fra flere, Marc på Oahu, og Sherry fra SC (Davids kæreste), fået af vide at jeg bare skulle tage en tur op på en af de andre vulkaner her på øen. Maunu Kea. Herfra skulle man kunne se den vildeste solnedgang, og ikke mindst, en stjerne himmel som intet andet sted på kloden. OG, fu.. hvor var det vildt. Et var at man sad der i 4300 meters højde og så solen gå ned, men men men… da solen var lagt i seng, så skete der noget jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet. (man skal liiiige huske at lave et 30 min stop ved visitor center i 2800 m højde for ikke at få højde syge, noget jeg personligt har prøvet en gang for meget i Peru, så jeg valgte at blive i 50 min..lol) Jeg kunne ikke rigtigt tage fotos af dette, men tro mig når jeg siger, at hvor man, når man normalt kigger stjerner, leder efter stjernerne, skulle man her lede efter hullerne MELLEM stjernerne. Det var HELT vildt.. Det er dog osse her på Mauna Kea summit, at man finder de fleste af de store telescoper. Alle med en smule respekt for sig selv har et stående her. Hold da kæ.. ja undskyld mit franske, men jeg kan ikke beskrive det anderledes. Havde det ikke været fordi det var bidende koldt, og at solen jo på et tidspunkt ville komme op igen, havde jeg nok stået der med åben mund endnu. (nok totalt stivfrossen, men jeg havde været der). Det var intet mindre end verdensklasse. En UD af kroppen oplevelse man ikke må snyde sig selv for. Wauw…. Turen derop var en oplevelse i sig selv, og man skal overveje en 4v4, da man jo køre fra havoverfladen til 4300 meter på en times tid, men nedad var osse super fedt. Jeg kørte, i 36 min, UDEN at bruge speederen… Og jeg skulle holde igen, for ellers havde jeg nok fået bøder for at passere 150 km/t. Super fed oplevelse. MEN MEN MEN. Det skal opleves hvis man er på de kanter. Jeg har aldrig i hele mit 44 årige liv, set så mange stjerner. Jeg har lige taget et par fotos fra nettet, og det så rent faktisk sådan ud. Vildt,..

Mandagen bød så på den sidste ting inden jeg skulle afsted mod New Zealand. Som skrevet tidligere, kan man ikke på jorden, komme tæt på flydende lava, men det kan man fra havet, OG fra luften. Jeg valgte den sidste løsning, og betalte den nette sum af 160 US, for en 45 min helicopter tur over vulkanområdet. Mike, som var pilot, valgte at ansætte mig som co pilot, så jeg fik den fulde oplevelse. Hvorfor er det at piloterne altid sætter mig der. Sidst var jo i Tanzania, hvor jeg osse sad som co pilot. mmm Kunne Mike have parkeret helicopteren i lavaen, så havde han gjort det, sådan føltes det ihvertfald. Damn han var tæt på, og man kunne næsten mærke varmen. Jeg glemte helt at tage fotos, da jeg var totalt optaget af lavaen der flød ud i havet.. sukkeroplevelse. Og så havde den gode mand virkelig humor. Da vi skulle lette, kom der stjernekrigs musik i ørene, og vi fik da osse lytte til Learning to fly, og andre flyvende musiknumre undervejs mellem hans jokes. Vel tilbage på landjorden, var det tid til at komme videre mod næste stop. Næste rejsemål. New Zealand. Ups. Glemte helt at jeg rent faktisk fik besøgt Marc på University of Hawaii, fik set deres faciliteter, og fik set træning der, og hos Leahi FC, som er de lokales navn for Diamond Head, som jeg osse var en tur oppe på. Diamond Head er et vulkan krater på Oahu.

Og her slutter jeg så for denne gang. Jeg vender retur, når jeg har besøgt lidt klubber i New Zealand. Har allerede aftale med New Zealands svar på DBU, og med et antal klubber i Auckland. Fotos fra tiden på hawaii øerne ses herunder. – Jeg mangler stadig fra de sidste par dage, men sidder på en skidt forbindelse, så dem må i have tilgode til næste indlæg.

Aloha… fra Hawaii.