Right To Dream – Noget nær det perfekte akademi.

Jeg må sige jeg er ved at have fået nok. Trafikken hernede er om noget en tids røver. Siden sidste blogindlæg har jeg oplevet en hel del. OG brugt enorme mængder tid på vejene..

Tirsdag var det tid til at shoppe lidt. Accra har, på trods af sin størrelse, kun et shopping center, som vi kender det fra i city 2 osv. Ellers er det gade butikker for resten. Jeg havde på vej ned i flyet læst mig frem til at skal man købe souvenir her er der to steder man kan gå. Det store marked nær stranden og african marked i midt byen. Jeg har tidligere på turen været på det nær stranden sammen med Jesper (min kære mors kæreste’s ældste søn og hans kone herfra Ghana. De er iøvrigt begge blide så det var en STOR oplevelse. Mange tak for dette Jesper) og det er et sted hvor man skal prutte om prisen hvilket jeg bestemt ikk er god til og kun en tjener på det når jeg handler sådan et sted og det er bestemt ikk mig. Så jeg valgte african marked som efter bladet i flyet, ville have prismærker på. Man har dog stadig mulighed for at prutte men så bliver det kun billigere. Jeg havde X som er min taxi gut, med på slæb. Jeg fik købt det vildeste afrikanske souvenir. Og nej kan jo ikk skrive det her da Lene så ikk bliver overrasket når jeg skal give det til min dejlige kæreste. Onsdagen skulle så gå med fodbold. UniStar og senere hotel for overnatning nær Red Bull Academy. Jeg tog afsted fra “gæstehuset hvor jeg havde boet de sidste par nætter kl 10 for at være i god tid i Kasoa, hvor jeg skulle besøge UniStar Soccer academy. Nu var det ikke fordi der var langt fra gæstehuset i Accra, til akademiet i Kasoa. Vel omkring 35-40 km. Men som sagt så er trafikken en “killer” hernede. Vi ankom kl 11:50 til UniStar. UniStar er et rimeligt nyt akademi hernede. De har kun været i deres nuværende miljø siden marts. Og deres bygninger er stadig ikke helt klar. Samlet pris for deres facilitetter ligger på omkring 5 mill. Dkr hvilket bestemt ikke er tosset når man ser hvad de har fået for pengene. En græs bane, en grusbane og en “sandkasse”. Specielt sandkassen er slet ikke en tosset ide. De har 65 spillere på deres akademi i alderen fra 15 – 23 år, og alle sover på akademiet, og PT går de der skal gå i skole, på en af de lokale skoler indtil deres klasseværelser er klar. Da vi ankom, havde ejeren samlet de 3 trænere, et par admin folk og så var der møde. De fortalte livligt om deres planer for UniStar, og vi fik snakket en masse fodbold. 1.5 time senere var der så mad og efterfølgende træning. UniStar spillerne var lige kommet retur efter ferie, og som det altid er her i afrika, ja så var alle spillere ikke ankommet til tiden. Som man kan se på billeder herunder, er deres adm/omklædning/sovesal færdig, og deres kommende madsal/køkken/klasseværelser ved at være klar til indflytning. Jeg fik set lidt træning, ikke noget udover det man normalt ser. Deres træning kunne være foregået i DK, hvis det ikke lige var for varmen og farven på spillerne. Damn det var hot. Kl 17 valgte jeg at sige tak for idag. Lige inden da havde jeg ringet til Red Bulls for at være sikker på at de var klar til at tage imod mig tidligt næste morgen da jeg skulle køre ca 6 timer (150 km) til deres akademi. MEN MEN MEN… de havde ikke modtaget de 2 mails som jeg havde sendt(mærkeligt da jeg tidligere havde talt med dem i telefonen og LAVET aftalen om at jeg kom torsdag). Hva gør en klog… Jeg ringede til Right To Dream Academy som jeg havde en aftale med Mandag. Spurgte ind til om jeg kunne komme dagen efter. Andrew som er Manager på akademiet, sagde selvfølgelig. Skal lige sige at Right To Dream er startet af en Englænger for ca 10 år siden i accra, men nu holder til i Akosombo. Ca 85 nordøst for Accra. Verdensklasse. Så var der bare liiiige det at jeg skulle være på træningsbanen kl 6:30. Jeg var sammen med Ernest som er Fifa ansat og arbejder som konsulent hos Ghana FA og hos UniStar. Ernest sagde.. “jeg ringer lige til min ven Eric som bor lige ved siden af Right To Dream akademiet” . Ernest fik det fikset og vi satte os i X taxien. Ernest satte sig osse ind bagi. okay han skal sikkert smides af på vejen mod Accra og senere Akosombo tænkte jeg…. Ernest sad der hele vejen til Akosombo. “jeg kan jo ikke bare sende dig afsted til en af mine venner. Må præsentere Jer for hindanden”.. Det er der jo ikke noget galt med, hvis det ikke lige var fordi der var 120 km til Akosombo fra Kasoa. Og med trafikken, svarede det til hele 5 timer. Og så skulle Ernest jo osse hjem igen sammen med X. X hedder iøvrigt Niiboi hvilket han ikke bruger ofte. Kl 22 ankom vi hos Eric og hans bror King. Eric arbejder hos det firma der kontrollere dæmningen nær Akosombo. Denne holder det meste af Ghana og et par af de omkringliggende lande med strøm. Efter nogle få timers søvn, var det så ud til Right To Dream. Normalt må man ikke krydse dæmningen i bil, men King som kørte med trods det at vi tog afsted kl 05:50, kendte gutten så vi fik lov. Flot bygningsværk må jeg sige. Hos Right To Dream (RtD) blev jeg modtaget af Richard som er fys hos dem. Der er ansat 13 mand i “fodboldafd.” og tilsvarende i “skoleafd”. Et setup jeg ALDRIG troede var muligt. 06:30 var der træning på RtD to græsbaner. U12, U14, U15, og U18. Ialt 51 spillere var der hos RtD.Alt ialt er der ansat lige så mange hos RtD som der er spillere. Dette er alle. Sikkerheds gutter, køkkenfolk, greenkeepere, skole og fodbold. Et FANTASTISK setup. Nogle er frivillige, en del er fra UK, et par stykker fra US, og lokale for resten. Hos Right To Dream har man ikke helt samme ide med udviklinen af spillere.. Eller helt det samme mål som ALLE andre akademier jeg har været hos. De satser ikke ene og alene på at spillerne skal blive prof. De tænker osse i skolegang. Virkeligt noget man burde gøre mere ud af. Efter træning kom samtlige 51 spillere frem til mig og gav hånd, og sagde. My name is … Virkelig en oplevelse jeg sent glemmer. Specielt EN spiller var anderledes. “myrenen” som var hans øgenavn. Den mindste og yngste spiller hos Right To Dream. Dette kun aldersmæssigt, for da jeg stod og så træningen med U12 holdet, var han en af dem der stak mest ud. Hold da k… denne unge mand kunne spille bold. OG..han var 9 år gammel. En kommende messi måske… JEG var imponeret må jeg sige. Han var tillige den eneste af alle drenge der sagde mere end blot. Goodmorning, my name is. Han sagde. Goodmorning mr. Kenn, Welcome to Right To Dream. My name is … Helt fantastisk ung mand. Hos RtD gør man RIGTIGT meget ud af at drengene skal være høflige, og hver gang de passerede mig i de dage jeg var hos dem, hilste de da osse pænt på mig. Goodmorning Mr. Kenn, Goodafternoon Mr. Kenn.. Hver gang vi havde spist sagde de pænt inden de reste sig, excuase me Mr. Kenn. En KÆMPE fornøjelse må jeg sige. Right To Dream har som sagt været igang i ca 10 år, og blev startet af en englænder i og omkring hans eget hus i Accra. Her boede de første drenge, og trænede i “baghaven”. Siden har det udviklet sig enormt, og er MODELLEN, hvis man skal sætte noget akademi op. Jeg fik VIRKELIG noget ud af de dage jeg havde fornøjelsen af at være på deres akademi. Nu er jeg tilbage i Accra, og venter næsten bare på at jeg kan få min billet ud af landet på plads. Har ringet 30 gange til Brussel Air uden held, og tog derfor i lufthavnen idag. Desværre var der LUKKET.. så jeg må vente til man/tirs med at få styr på det. Så jeg burde være hjemme i næste uge.

Har Ghana været en oplevelse rent fodboldmæssigt… Hmmm muligvis. Men jeg har brugt for meget tid på IKKE at se bold. Har simpelhen ikke kunne komme igennem. Selv FC Midtjylland som har noget hernede, vil IKKE lukke mig ind. Nu er det jo IKKE rocket science det her, så jeg forstår det ikke helt. Tak til Larsen – HIK for at være behjælpelig med FCM. Men specielt Right To Dream har gjort tiden jeg har brugt hernede, ikke har været helt spildt. NU ved jeg hvordan mit akademi skal se ud en gang i fremtiden, hvis jeg skulle vælge at lave et sådan. Det skal være en tro kopi af hvad de laver hos RtD for det var så tæt på perfekt det kan komme. Lige med undtagelse af træningen, som jo gerne skulle være GFT metoden..lol Folk fra Ghana er VIRKELIG venlige, og landet er om noget SMUKT (når man kommer lidt væk fra storbyen). De har tæt på alt hernede. Deres flag er da osse specielt. Den røde farve symboliserer de dødes blod i Ghanas kamp for uafhængighed, gul repræsenterer landets mineralrigdomme, og den grønne farve står for landets store skove og naturrigdomme. Den sorte stjernen skal være en ledestjerne for afrikansk frihed, og har også givet Ghanas fodboldlandshold sit kaldenavn, “de sorte stjerner”. Landet har nogle smukke strande når man igen kommer lidt “ud på landet”, MEN DERES veje.. Er noget rigtig SKOD !!! hvilket gør at det at rejse rundt i landet, tager ALT for lang tid. Jeg har virkelig brugt meget tid på at fragte mig fra sted til sted. ikke fordi afstandene er store, men fordi trafikken og vejene er håbløse.

Kenn Schmidt – Accra, Ghana